Bestyrelsen
Pr. 1. juli 2023 er vi gået fra at have en fælles bestyrelse for Distrikt Kerteminde By, til at hvert børnehus har deres egen institutionsbestyrelse. Dagplejen i Kerteminde By er blevet samlet med dagplejen i Munkebo og sammen har de deres egen bestyrelse.
Forældrerepræsentanter bliver valgt på forældremødet i september, repræsentanter for dagplejen er valgt for et år ad gangen, – mens forældre i dagtilbuddet vælges for to år ad gangen.
Forældrebestyrelserne består af 5-8 forældrerepræsentanter.
Forældrebestyrelsen har kompetence til sammen med personalet at fastlægge den pædagogiske linje og principper for dagtilbuddets arbejde, – mens det er ledelsens og personalets ansvar at tilrettelægge det daglige arbejde og træffe beslutninger i dagligdagen.
Vi har altid nogle spændende drøftelser på vores bestyrelsesmøder, – drøftelser fx om den styrkede læreplan, kost og måltider og meget mere som tager udgangspunkt i vores menneskesyn og vores værdisæt.